Analyse: Energikrisen rammer hårdere på landet

Danskere i provinsen bliver langt hårdere ramt af den nuværende energikrise end danskere i de større byer og hovedstadsområdet. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark udarbejdet for TV2.

Analysen ser på andelen af danske familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst. I udregningen indgår priser på gas, el og fjernvarme, skriver TV2.dk.

”Forskellen mellem land og by er tydelig, da færre familier er ramt af de stigende priser på gas, el og fjernvarme i landets største byer samt hovedstadsområdet. Omvendt kan en langt større andel af familierne i eksempelvis kommunerne Odsherred, Morsø og Lejre se frem til at betale en ekstraordinær stor varmeregning.”

Top-ti over kommuner med familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst:

1. Stevns 42 procent
2. Odsherred 39 procent
3. Læsø 38 procent
4. Morsø 36 procent
5. Lejre 32 procent
6. Nordfyn 31 procent
7. Faaborg-Midtfyn 31 procent
8. Holbæk 30 procent
9. Ærø 29 procent
10. Faxe 28 procent

Kilde: Finans Danmark

I landets største kommuner er tallene til sammenligning 10, 8, 8 og 12 procent i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommune, skriver TV2.dk.

Læs mere om analysen fra Finans Danmark her.

Analyse: Energikrisen rammer hårdere på landet