Af Jakob Fastrup, formand Danmark på Vippen. Debatindlæg bragt i Avisen Danmark d. 16. juni 2017. 

Centralisering: Der er i de seneste år blandt politikere fra stort set alle partier opstået en forståelse for, at de centraliseringer, der løbende er gennemført, har en negativ effekt på sammenhængskraften i vores land. De uens rammebetingelser, der er opstået, alt efter hvor man bor, har ramt virksomheder og privatpersoner med negative konsekvenser for erhvervsmuligheder til følge. Samtidig er de fordele, som embedsmændene havde stillet politikerne og os andre i udsigt, ofte udeblevet – tænk bare på Skat!

Den begyndende udflytning af offentlige arbejdspladser er et positivt tegn på, at der i Folketinget er bred forståelse for problematikken. Imidlertid er det, som om troen på centraliseringer som ensbetydende med effektiviseringer, trods alle erfaringer om det modsatte, stadig trives i bedste velgående blandt ministeriernes såkaldte “budgetbisser”.

Seneste centraliserings-fatamorgana går ud på at centralisere al offentligt indkøb. Altså ikke bare staten, men også kommuner og regioner skal købe ind hos de samme leverandører. Herved vil der kunne spares milliarder, påstås det. Konsekvenserne vil være, at al lokal handel rammes, at lokale håndværkere, købmænd osv. må lukke, og i sidste ende kan man forestille sig, at de leverandører, der vælges centralt, vil kunne være beliggende i København eller Kina for den sags skyld!

Det er meget nemt at beregne, at hvis der spares 10, 20 eller måske 30 pct. på alle offentlige indkøb, vil det give så og så mange milliarder mere i de offentlige kasser. Det regnestykke kan enhver, der kan benytte et regneark, lave på få minutter.

Konsekvenserne for det lokale erhvervsliv, for den lokale beskæftigelse og dermed velstanden i Det Lokale Danmark er derimod helt umulige at forudsige:

Hvis købmanden lukker, falder lokale jobs væk, huspriserne falder, og borgerne tvinges i et eller andet omfang til at flytte væk. Flytter en familie væk fra et lokalområde, fordi konen mister sit arbejde hos f.eks. købmanden, kan det betyde, at manden må flytte med, og dermed understøttes den udtalte mangel på arbejdskraft, som mange virksomheder i Produktionsdanmark lider under. De økonomiske konsekvenser for hele Danmark af en sådan negativ spiral indgår garanteret ikke i “budgetbissernes” regneark.

Jeg håber inderligt, at folketingspolitikerne er vågne og siger fra i tide overfor denne nye idé, der kan få særdeles skadelige nettovirkninger på vort lands økonomi og sammenhængskraft.