Af Kim Ruberg, formand Danmark på Vippen. Kronik bragt i Avisen Danmark 08/03-2018.
Vi har ventet længe på den rapport. Nu kom den så. Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport om det kommunale udligningssystem. Ophidsende er det ikke, men ikke desto mindre helt afgørende for kommunernes økonomi og dermed for din og min velfærd. Finansieringsudvalget fremlægger i rapporten fem modeller til en ny udligningsordning. Fællesnævneren for alle fem er, at de justerer lidt hist og pist, men nogen gennemgribende ombygning af den nuværende udligningsordning lægger man bestemt ikke op til. Det er ærgerligt, for udligningsordningen trænger virkelig til et serviceeftersyn af de større.
Den nuværende ordning er fyldt med fejl. Nogle af de mest graverende foreslår Finansieringsudvalget at rette op på. Det gælder en nedjustering af den såkaldte udlændingeudligning med 50 pct. og en ny måde at opgøre udlændinges uddannelsesniveau på. Siden 2006 er udlændinges uddannelsesniveau ikke blevet registreret, hvilket har betydet, at alle udlændinge, der er kommet til Danmark siden 2007, er blevet placeret i kategorien ‘uden erhvervsuddannelse’, hvilket har udløst midler fra det kommunale udligningssystem.
Ifølge firmaet Dataproces har det betydet, at Københavns Kommune og syv nordsjællandske kommuner tilsammen har fået over 2,5 milliarder kroner for meget i tilskud i perioden. Københavns Kommune har ifølge Dataproces alene fået 1,7 milliarder kroner mere, end hvis udlændinges uddannelsesniveau havde været kendt, mens eksempelvis Hjørring Kommune er blevet snydt for knap 74 millioner i perioden.
Det foreslår Finansieringsudvalget naturligvis at rette op på. Det er tilfredsstillende, men samtidig skal vi huske, at det er milliarder, som flere hovedstadskommuner fejlagtigt har modtaget siden 2007, og som kommuner i resten af Danmark er blevet snydt for. Man foretager altså en fejlretning, som burde være foretaget for længst. Og derfor er det ikke midler, som hovedstadskommunerne med Københavns Kommune i spidsen nu kan komme og sige, at de får frataget. De skulle aldrig have haft dem. Det svarer til, at din arbejdsgiver de sidste ti år har udbetalt 10.000 kr. for meget i løn til dig. Efter 10 år bliver din chef opmærksom på fejlen og udbetaler nu den løn, du retteligt bør få. Det kan du dårligt klage over. Du burde måske endda være glad for, at du ikke behøver at betale de penge, du fejlagtigt har fået, tilbage igen.
Hvis vi ser bort fra effekten af de fejlrettelser, Finansieringsudvalget foretager på udlændingeområdet, viser det sig faktisk, at de fem modeller til en ændring af den kommunale udligning vil flytte mellem 90 og 600 millioner kroner fra provinskommunerne til hovedstadskommunerne. Det konkluderer en helt ny analyse fra det økonomiske ugebrev NB-Økonomi. Det er voldsomt. Endnu mere absurd bliver det, hvis vi sammenholder de tal med den kommunale service, som kommunerne i dag kan tilbyde borgerne. Faktum er nemlig, at borgerne uden for hovedstadsområdet i dag får dårligere kommunal service, fordi vi her i gennemsnit bruger flere penge på overførselsindkomster, mens udgifterne til børnepasning er 30 pct. højere i hovedstadskommunerne, de har råd til at bruge 9 pct. mere på folkeskolen og 12 pct. mere på ældreområdet – og har tilmed en lavere skatteprocent.
Hvorfor skal en kommune i hovedstadsområdet have bedre råd til at løse de samme velfærdsopgaver end en sammenlignelig kommune i det lokale Danmark har? Og hvorfor skal borgere i det lokale Danmark betale mere i skat end borgerne i hovedstadsområdet, samtidigt med at de får en ringere service? Det skal de politikere, som nu skal forhandle en ny udligningsordning på plads, simpelthen tage stilling til. Finansieringsudvalget tager i sin rapport på ingen måde udgangspunkt i de enkelte kommuners mulighed for at levere ordentlig velfærd til deres borgere. De småjusterer og retter fejl i det nuværende system. Det er ikke godt nok!
Hovedstadsborgmestrenes reaktion på de fem modeller, som Finansieringsudvalget har præsenteret, er ganske forventelig, set i lyset af den kampagne de har ført de sidste par måneder: “Vi vil ikke give en krone mere til jyderne,” lyder det. Først og fremmest klinger det jo noget hult med tanke på den seneste analyse fra NB-Økonomi. Derudover skal vi lige huske, at der ikke kører en flyttebil med milliarder fra Rådhuspladsen i København til den jyske hede. De milliarder, som bliver omfordelt via udligningsordningen ud fra et mål om at undgå et geografisk og socialt ulige Danmark, og som de fem nye modeller lægger op til, går til så forskellige kommuner som Herlev og Albertslund, Roskilde og Slagelse, Svendborg og Nordfyn, Thisted og Tønder. På samme måde ser kommuner som Sønderborg og Esbjerg, Horsens og Varde, Kolding og Syddjurs, og ja, Gentofte og København, ud til at skulle punge ud, hvis modellerne bliver til virkelighed.
Hovedstadsborgmestrene har også anført, at nu må hjælpen til provinsen stoppe. Først tager vi “deres” statslige arbejdspladser, hvorefter vi også vil have flere penge fra udligningsordningen, lyder det. Her vil vi stilfærdigt minde om, hvordan staten siden 1980’erne har vendt skruerne til fordel for København. Som Kaare Dybvad, MF for Socialdemokratiet, dokumenterer i bogen ‘Udkantsmyten’, overfører resten af Danmark op mod 28 milliarder kroner om året som følge af overrepræsentation af statslige arbejdspladser og offentlige virksomheder. En overrepræsentation, der i øvrigt stadig er markant efter de seneste flytninger af statslige arbejdspladser.
Det tal vil kun blive langt større, hvis man også medregner overrepræsentation af regionale arbejdspladser, det store antal uddannelsespladser, som betyder, at tusindvis af unge mennesker hvert år bosætter sig i hovedstaden, statslige anlægsprojekter og så videre.
Ondt skal vi altså ikke have af vores gode hovedstad, som nok skal klare sig glimrende og udvikle sig i en positiv retning. Det har den førte politik de sidste mange år blandt andet sørget for. Derimod er det nu politikerne på Christiansborgs opgave at forhandle en ny udligningsordning på plads, som skal sikre, at kommunerne i Danmark kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af landet. En fair fordeling af vores midler. En måde at sikre, at Danmark ikke bliver yderligere inddelt i et A- og B-hold. En ny udligningsordning skal være med til at underbygge udviklingen i hele Danmark. Alternativet er, at man endnu en gang svækker de områder af landet, hvor vores afgørende eksportvirksomheder er placeret, og hvor langt størstedelen af værdierne skabes. En manøvre, der på sigt vil svække hele Danmark.