Tarm er den fjerdestørste og sydligste af de større byer i Ringkøbing Skjern Kommune med lige knap 4.000 indbyggere.

Tarm har stadig et aktivt handels- og erhvervsliv, og de gamle handelstraditioner holdes i hævd ved et ugentlig marked i sommermånederne.

Bosætter du dig i Tarm, er du ligesom i nabobyen Skjern tæt på de store rekreative områder omkring SKJERN Å, og i Tarm er du desuden tæt ved LØNBORG HEDE. Heden ejes af Naturstyrelsen og er et yndet udflugtsmål, der rummer en unik flora og er hjemsted for blandt andre en række sjældne sommerfugle.

Du kan også tage toget fra Tarm til Esbjerg eller Skjern. Fra Skjern kan du få togforbindelser videre til Ringkøbing-Holstebro-Struer og til Herning-Aarhus. Der er lokale busser og regional bus mellem Skjern, Tarm og Nørre Nebel.

I Tarm er der flere daginstitutioner, skoler, efterskoler, et gymnasium, idræts- og svømmehaller og meget andet. Læs evt. mere her.

Tilbage til intro