Kronik bragt i Jyllands-Posten d. 1. juni 2018.

Af Danmark på Vippens bestyrelse: Kim Ruberg, formand. Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune. Erik Lauritzen (S), borgmester Sønderborg Kommune. Ib Lauritsen (V), borgmester Ikast-Brande Kommune. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune.

En ny hovedstadspolitik skal sikre, at hovedstadsområdet er den velsmurte motor i Danmarks vækstmaskineri.

Sådan lød ordene fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han for nylig præsenterede regeringens nyeste kommission: Hovedstadskommissionen, som frem mod 2030 skal præsentere en samlet pakke af initiativer og lovforslag, der skal styrke hovedstadsområdet.

En af de altovervejende grunde til at nedsætte en hovedstadskommission er ifølge Brian Mikkelsen, som skal stå i spidsen for den nye kommission, at hovedstaden er vækstmotor for resten af Danmark. Når det går godt for hovedstaden, går det godt for resten af landet, fordi »det vil trække væksten i resten af Danmark,« som Brian Mikkelsen forleden udtalte i hovedstadens regionalavis, Berlingske.

Selvfølgelig skal Danmark have en god og stærk hovedstad. Det har vi også i dag. Men en vækstmotor for resten af Danmark er København ikke. Punktum!

I Danmark på Vippen punkterede vi den myte i hvidbogen “Et Danmark i balance er et rigere Danmark”, som vi udgav i 2015. Heri konkluderer ph.d. i statskundskab Jesper Bo Jensen, at der ikke er dokumentation for den fortælling, som hovedstaden har turneret med i mere end et årti: at 100 job i hovedstaden skaber 20 job i resten af Danmark. Faktisk konkluderer Jesper Bo Jensen i hvidbogen, at det derimod er sandsynligt, at den omvendte effekt eksisterer. At vækst i resten af Danmark skaber mere vækst i hovedstaden, end man ellers ville have haft.

I den forbindelse udtalte Jesper Bo Jensen til Jyllands-Posten: »De (københavnske politikere, red.) har forsøgt at promovere København som et særligt sted at investere i, hvis man ønsker, at det skal gå godt for hele landet. De har kørt en aggressiv stil over for hele landet, men det har været bluff. For dokumentationen har ikke været til stede.«

En udlægning, som professor på CBS Niels Westergård-Nielsen var helt enig i. Til Jyllands-Posten sagde han i samme forbindelse:

»I virkeligheden er det nok mere provinsen, der skaber job i hovedstaden. Alle store foreninger og interesseorganisationer ligger jo f.eks. herovre, og det er provinsens job inden for industri og landbrug, der har den største afledte effekt i form af job andre steder.«

I forbindelse med præsentationen af den nye hovedstadskommission nævnte Brian Mikkelsen også, at 40 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, bnp, bliver skabt i hovedstadsområdet. Også derfor er det fornuftigt at skabe yderligere vækst i og omkring København, må vi forstå. Men heller ikke den pointe holder.

Bnp er ikke et udtryk for værdiskabelse. Det er udtryk for, hvordan værdierne bliver fordelt. Kig blot mod USA og dens hovedstad Washington D.C., som begrænser sig til 10 kvadratmil. Her produceres der groft sagt ikke meget andet end papir, intriger og varm luft. Alligevel har Washington D.C. et bruttonationalprodukt pr. indbygger, der er næsten tre gange så stort som f.eks. New York og Californien. Siger det noget om, hvor de reelle værdier skabes? Nej. Siger det noget om, at bnp måske ikke er den bedste målestok for, hvor de reelle værdier skabes? Ja.

Det, vi som land lever af, er vores overskudsgivende nettoeksport. Og som vi i Danmark på Vippen også dokumenterer i hvidbogen fra 2015, kommer den langt overvejende fra områder uden for København. Umiddelbart ser det i statistikkerne ud til, at København står for halvdelen af Danmarks eksport. Men også her er der tale om statistisk bedrag. Det skyldes ganske simpelt, at en alt for stor del af de danske virksomheder har flyttet hovedkontoret til København, og derfor tæller de respektive virksomheder med i statistikken for København. Men den egentlige værdiskabelse, den egentlige produktion, den sker ikke i København. Den sker ude i fabrikkerne, i landbruget og på verdenshavene.

Regeringens nye hovedstadskommission skal samtidig være med til at sætte en stopper for hovedstads-bashing, som Brian Mikkelsen og flere lokalpolitikere i hovedstaden kalder det. Et begreb, vi er overbeviste om, ministeren har opfundet til lejligheden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at se eksempler på det i praksis.

For er det hovedstads-bashing, når stort set alle partier på Christiansborg ønsker vækst og udvikling i hele Danmark? Er det hovedstads-bashing, når man gennemfører en lempelse af planloven, sikrer lidt bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet og nedsætter færgetaksterne til øerne? Er det hovedstads-bashing, når man flytter og opretter statslige arbejdspladser uden for hovedstaden?

Naturligvis ikke. Det er ikke et angreb på hovedstaden, når man gennemfører en politik, der har til formål at sikre vækst i hele landet.

Det er i det hele taget totalt forfejlet at tale om, at nogen angriber hovedstaden. Tværtimod.

I Danmark på Vippen har vi de seneste år udgivet en række rapporter og analyser, der entydigt viser det samme billede: Hovedstaden bliver sammenlignet med resten af Danmark begunstiget på en lang række områder. Det gælder eksempelvis i forhold til:

Statslige arbejdspladser: Før regeringens flytning af statslige arbejdspladser lå knap halvdelen af alle 195.000 statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, som fra perioden 2008 til 2015 fik mere end 6.000 nye statslige arbejdspladser – stort set samme antal, som nu flytter fra hovedstaden til resten af Danmark. Ifølge MF’eren Kaare Dybvad (S) giver den store overrepræsentation af statslige arbejdspladser og virksomheder hovedstaden en gevinst på omkring 28 mia. kr. om året.

Uddannelser:
Knap 27.000 unge mennesker startede i 2017 på en videregående uddannelse i hovedstadsområdet. Det svarer til 41 pct. af alle uddannelsespladser i Danmark på de videregående uddannelser. Hovedstadsområdet har fra 2009 til 2017 oplevet en stigning i antallet af nye studerende fra knap 20.000 til 27.000 om året.

Museumsstøtte:
Museer i hovedstadsområdet får 72 pct. af museumsstøtten. Det svarer til 274 mio. kr. om året, som museer i hovedstadsområdet skal deles om, mens museer i resten af Danmark må nøjes med 106 mio. kr. til deling.

Scenekunst: 69 pct. af den statslige støtte blev i 2017 udbetalt til scenekunstprojekter i Region Hovedstaden. Det svarer til 828 mio. kr. Til sammenligning fik Region Sjælland 2 pct. og Region Nordjylland 6 pct. af støtten til scenekunst i 2017.

Byfornyelse:
Ifølge Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, har staten fra 1980 til 2010 brugt omkring 80 mia. kr. på byfornyelse i København. Det har skabt den smukke hovedstad, vi ser i dag. De statslige midler til byfornyelse blev i 2016 målrettet landsbyer, hvor der er behov for at kickstarte en udvikling. Året efter blev puljen stort set sløjfet, da midlerne skulle finansiere en ny jobpræmiepulje og bandepakke. Man fristes til at sige: Naturligvis …

Alt i alt er der hvert år tale om en enorm overførsel af statsskattepenge fra resten af Danmark til hovedstaden. En overførsel, der er langt større end de 14 mia. kr., som en række hovedstadskommuner betaler tilbage via den kommunale udligningsordning.

Så kære erhvervsminister. Kære regering. Kære folketingsmedlemmer. Vi har ikke behov for en hovedstadskommission. Vores i øvrigt dejlige hovedstad klarer sig aldeles glimrende. Den er i forvejen ”velsmurt”.

Det, vi har behov for, er at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Der ligger et stort potentiale i samarbejdet mellem by og land, men det bidrager den nye kommission desværre ikke til. Tværtimod er vi bange for, at den i højere grad vil grave grøfterne mellem hovedstaden og resten af Danmark endnu dybere.

Vores anbefaling er derfor, at regeringen dropper hovedstadskommissionen og i stedet nedsætter en balancekommission, der skal udarbejde en vision og strategi for et Danmark i balance. En sammenhængende plan for hele landet, som rækker ind i fremtiden, og som på den lange bane kan være med til at sikre vækst og udvikling i Danmark – ikke blot i hovedstaden, men også i de områder af Danmark, hvor værdierne reelt tjenes.

Og vælger regeringen så alligevel at arbejde videre med hovedstadskommissionen, hvis primære opgave bliver at sikre bedre infrastruktur, flere boliger og renere luft i hovedstaden, har vi også et lille tip til det arbejde: decentralisering! Det er nemlig en rigtig effektiv kur mod en presset infrastruktur, boligmangel og luftforurening i København.