Kronik: Flere uddannelsespladser i hele landet er godt for Danmark

Balance Danmarks bestyrelse havde søndag d. 21. februar 2021 en kronik i Avisen Danmark om behovet for flere decentrale uddannelser. Læs hele kronikken herunder.

Af Balance Danmarks bestyrelse: Kim Ruberg, formand. Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune. Erik Lauritzen (S), borgmester Sønderborg Kommune. Ib Lauritsen (V), borgmester Ikast-Brande Kommune. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune. Lars Erik Hornemann (V), viceborgmester Svendborg Kommune. Arne Boelt (S), borgmester Hjørring Kommune. Birthe Linddal, fremtidsforsker. Michael Böss, forfatter.

Et stort flertal i Folketinget er nu klar til at sikre en bedre balance i Danmark ved at styrke de videregående uddannelser uden for de fire store byområder.

Det blev et faktum, da Venstre i denne uge offentliggjorde sit uddannelsesudspil. Her lægger partiet op til at flytte 7.000 uddannelsespladser fra de store byer til resten af Danmark. Samtidig foreslår man bl.a., at nye uddannelsesudbud skal placeres uden for de fire store byområder, at det decentrale grundtilskud fordobles, og at de regionale hensyn ved studiestart sikres.

Alt i alt et flot og ambitiøst udspil, som – både hvad angår målsætning og konkrete anbefalinger – flugter med de forslag, vi i Balance Danmark tidligere har præsenteret.

Dermed slutter Venstre sig til en række andre partier, der også ønsker at decentralisere vores uddannelser. Og en ting er sikkert: Der er brug for flere decentrale uddannelser. I Balance Danmarks seneste uddannelsesanalyse konkluderer vi bl.a., at hele 81 % af uddannelsespladserne på de videregående uddannelser med optag i 2020 er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor 48 % af befolkningen bor.

Det er en voldsom centralisering af et område, som skal sikre veluddannet arbejdskraft til hele Danmark. Og det er netop ikke tilfældet i dag. For dimittenderne flytter sig ikke. Op mod 4 ud af 5 færdiguddannede bosætter sig efter endt uddannelse i og omkring den by, hvor de har studeret. Det betyder, at vi i Danmark først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byområder.

Det skader mulighederne for lokal bosætning og udvikling, hvis ikke man kan tiltrække de nødvendige lærere, sygeplejersker, politibetjente, læger, pædagoger og mange andre specialister til et område. Funktioner, der er helt afgørende for, at et samfund – om det er stort eller småt – kan fungere.

Men det er ikke kun udviklingen og bosætningen uden for de store byer, der lider under centraliseringen. Det skader også dansk økonomi, fordi størstedelen af Danmarks eksportvirksomheder, som mangler højtuddannet arbejdskraft, ligger uden for de store byer. Derfor bør kampen for at sikre uddannelser og dermed arbejdskraft i hele Danmark også være en sag, som alle partier på Christiansborg kæmper.

Det kræver en plan
Skal en kommende decentralisering af uddannelsesområdet blive en succes, er der en række afgørende punkter, som politikerne på Christiansborg skal have for øje.

Først og fremmest bør Folketinget vedtage en politisk plan og strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark. Men etableringen og placeringen af de videregående uddannelser skal ikke kun ske i en gennemtænkt og samlet plan. Den skal også hvile på en klar målsætning om, at 50 % af uddannelsespladserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og 10 % af universitetsuddannelsespladserne skal ligge uden for de fire store byområder. En målsætning, der i øvrigt vil flytte knap 8.000 uddannelsespladser fra de fire store byområder til resten af Danmark.

Det er afgørende, at udbuddet af videregående uddannelser tager udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi får de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille bedre sammen med uddannelserne. Den nuværende dimensioneringsmodel lukker øjnene for de specifikke regionale behov. Vi skal kort sagt uddanne den kvalificerede arbejdskraft der, hvor behovet er. En uddannet jurist i København dækker ikke behovet for en uddannet jurist i Varde.

Det er også nødvendigt, at politikerne erkender, at det på papiret koster lidt ekstra at etablere og fastholde decentrale uddannelser, men at pengene er en rigtig god investering i vores samfund. En investering, der betaler sig tilbage mange gange.

Vi anbefaler også, at flere regionale og lokale virksomheder indgår i et forpligtende samarbejde med de regionale og lokale uddannelser. Et samarbejde vil gøre uddannelserne mere levedygtige og relevante. Det sikrer gode praktikpladser til de studerende, og at virksomheden kan rekruttere arbejdskraft lokalt. Det ser vi allerede i dag, hvor et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i fx Kalundborg og Sønderborg virkelig bærer frugt.

Derudover er det nødvendigt at opgradere studiefaciliteterne på flere decentrale uddannelsesinstitutioner, så forudsætningerne for et godt studie- og fagmiljø er til stede over alt.

Hvordan ser de politiske ambitioner ud?
Den gode nyhed er, at Venstre bestemt ikke står alene, når det kommer til at have ambitioner om flere decentrale uddannelser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde det meget klart i sin nytårstale: ”I det nye år vil vi etablere flere muligheder for, at unge kan uddanne sig lokalt – tæt på hvor de bor og kommer fra […] Nok er tyngdekraften en naturlov. Men det er centraliseringen ikke.” Tilbage i 2018 udtalte Mette Frederiksen her i avisen, at Socialdemokratiet godt kunne overtage Balance Danmarks tanke og begynde at arbejde med konkrete måltal for, hvor uddannelserne skal ligge.

Dansk Folkeparti har også her i avisen tidligere bakket op om Balance Danmarks målsætning om, at 50 % af uddannelsespladserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og 10 % af universitetsuddannelsespladserne skal ligge uden for de fire store byområder.

Radikale Venstre har med inspiration i Balance Danmarks målsætning foreslået et balanceprincip, hvor mindst halvdelen af alle nyoprettede erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsespladser oprettes uden for de fire største byer.

SF har slået fast, at det kræver flere uddannelsesmuligheder, hvis vi skal sikre øget bosætning uden for de store byer. Partiet har også foreslået, at der afsættes 100 mio. kr. til at åbne nye uddannelser for.

Det er altså et markant flertal på Christiansborg, som ønsker flere decentrale uddannelser. Nu er tiden kommet, hvor løfterne skal forvandles til reel politik. I Balance Danmark har vi vist, hvor ambitionsniveauet skal ligge, hvis vi virkelig skal ændre uddannelseskortet og sikre flere gode, bæredygtige uddannelser i hele Danmark. Nu skal Folketingets partier så blive enige om at sammenskrive deres næsten identiske ønsker og ambitioner i en konkret aftale, der vil gøre Danmark rigere og skabe en bedre balance i vores land. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Kronik: Flere uddannelsespladser i hele landet er godt for Danmark