Økonom: Boligmarkedet skaber en enorm ulighed på tværs af landet

I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. På den måde skabes en enorm ulighed på tværs af landet, siger økonom.

”Alt i alt betyder det, at nogle mennesker tjener, hvad der svarer til en ekstra indkomst hver måned, bare fordi de ejer bolig. Det skaber en kæmpe ulighed, som ikke bliver mindre af, at de mennesker, der kan låne til en bolig i storbyen, i gennemsnit også har velbetalte job,” siger Carsten Berthram Andersen, adjunkt i økonomi på Aarhus Universitet, til Avisen Danmark.

Han peger på mulige løsninger, som kan hjælpe på problemet – herunder at beskatte boligsalg.

”Det er en mulighed, men der er andre udfordringer med den model, blandt andet at det skaber en geografisk immobilitet. Jeg tror, det mest effektive ville være at sætte boligskatten op og udfase rentefradraget for boliglån,” siger Carsten Berthram Andersen.

Læs mere om uligheden på boligmarkedet i Avisen Danmark.

Carsten Berthram Andersen skriver også selv om udregningerne i dette debatindlæg, som dog kræver abonnement til Vid&Sans.

Økonom: Boligmarkedet skaber en enorm ulighed på tværs af landet