Nærhospitalerne skal ifølge regeringens udspil til en ny sundhedsreform bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og indeholde sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene.
I går præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) regeringens nye sundhedsreform. Heri fremgår det bl.a., at regeringen ønsker at oprette op til 20 nye nærhospitaler, som fx skal stå for opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller ukompliceret diagnostik som fx røntgenbilleder og blodprøver.
Regeringen peger i første omgang på 13 konkrete placeringer fordelt i hele landet. Det gælder Nykøbing Mors, Skagen, Skive, Grenå, Tarm, Tønder, Fredericia, Nyborg, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.
Balance Danmark foreslår i organisationens ’Balancemål’ netop at styrke de lokale syge- og sundhedshuse samt oprette nye lokale sygehuse der, hvor der er huller i Danmarkskortet, så borgere, der er bosat langt væk fra de nuværende supersygehuse, kan modtage behandling for relativt ukomplicerede sygdomme og skader lokalt og efter komplicerede indgreb kan blive ’hjemtaget’ til overvågning og rekonvalescens på lokale sygehuse.
”De alvorlige sygdomme og skader skal supersygehusene stadig tage sig af. Men ved at udvide og etablere flere lokale sygehuse skaber vi øget tryghed for borgere i de områder af Danmark, der har meget langt til et sygehus, samtidig med at det afhjælper de i forvejen pressede supersygehuse,” lyder det bl.a. i Balance Danmarks ’Balancemål’.
Stor sundhedscentralisering i 00’erne
I forbindelse med sygehusreformen i 2007 blev en lang række af landets mindre sygehuse lukket og erstattet med supersygehuse. Som et plaster på såret oprettede man flere steder lokale sundhedshuse.
I hvidbogen ’Et Danmark i balance er et rigere Danmark’, som Balance Danmark (under navnet Danmark på Vippen) udgav i 2015, peger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, på, at der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvad et sundhedshus var. Der var uklarhed om, hvilke tilbud et sundhedshus skulle have, og der var uklarhed om, hvordan man gjorde de praktiserende læger interesserede.
”Sundhedshusene blev brugt som et hold kæft-bolche til lokalbefolkningen, også selvom ingen rigtig kunne forklare, hvad et sundhedshus var. Man kunne have gjort det bedre, men det var måden at prøve at skabe ro på lokalt,” siger han i hvidbogen.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen har der i processen med centralisering af sygehusene været fokus på effektiv drift og specialisering, og lokalområderne har ikke spillet den store rolle i beregningerne.
”Hovedkonklusionen må være, at der ikke har været tænkt på konsekvenserne for lokalområderne. Det burde der selvfølgelig have været gjort. Der er bestemte aspekter, der har fået vægt, og det er specialisering og centralisering.”
I regeringens udspil til en ny sundhedsreform fremgår det, at flere af de op til 20 nærhospitaler, som man ønsker at oprette, skal etableres ved tilpasning af netop eksisterende sundhedshuse. Står det til regeringen, skal de finansieres af en nærhospitalspulje på op til 4. mia. kr. til bygninger, materiel og IT-investeringer.
Foto: Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.