Af Mogens Gade, borgmester (V) i Jammerbugt Kommune. Debatindlægget blev bragt i Nordjyske d. 25. december 2016.

De seneste årtier er Danmark samlet set blevet mere skævvredet. Der er opstået en reel ubalance mellem de store byområder på den ene side og resten af landet på den anden. Det er et faktum.

Kommunalreformen fra 2007, hvor 271 kommuner blev reduceret til 98, har i den forbindelse spillet en rolle, som flere skribenter i denne avis (Nordjyske, red.) har givet udtryk for den seneste måned.

Men at give kommunalreformen hele skylden for den ubalance, vi i dag er vidner til, vil være forkert.

I Jammerbugt Kommune har vi de seneste år målrettet arbejdet på at få hele kommunen til at leve. Vi er en landdistriktskommune med 39.000 indbyggere fordelt på fire mindre hovedbyer og 24 lokalsamfund. Men f.eks. gennem et forpligtende samarbejde i projektet ”Liv i By og Skole” mellem politikere og gode borgere har vi påvist, at det er muligt at skabe liv, glæde og nærvær i hele kommunen.

Vi har bevaret vores skoler i stedet for at afvikle dem, samtidig med at vores mange lokalsamfund ihærdigt har arbejdet for fornyelse, forskønnelse og bosætning.

Det partnerskab, vi har bygget op mellem hvert lokalsamfund og Jammerbugt Kommune, betyder helt konkret, at vi i dag har liv i både byerne og skolerne. Og det betyder ikke mindst, at vi sidste år kunne notere det hidtil højeste antal nettotilflyttere i Jammerbugt Kommunes historie.

Det er konkrete resultater, vi har opnået på ganske kort tid på trods af kommunalreformen, hvor Jammerbugt Kommune opstod ved sammenlægning af Brovt, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro kommuner. Et bevis på, at det bestemt er muligt at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, hvis alle arbejder for det.

Men når det er sagt, lukker jeg bestemt ikke øjnene for, at den geografiske ubalance overordnet er vokset de sidste årtier.

Landsforeningen Danmark på Vippen, som Jammerbugt Kommune er medlem af, udgav i starten af december en interessant evaluering af Folketingets arbejde for vækst og velstand i hele Danmark.

Evalueringen dokumenterer, at alle Folketingets partier ønsker et Danmark i balance, og at der på en lang række konkrete områder er fuldt flertal i Folketinget for, at der skal gøres noget – herunder etablere flere videregående uddannelser uden for de fire store byer samt forbedre den fysiske og digitale infrastruktur i Det Lokale Danmark.

I evalueringen peger Danmark på Vippen også på, at der bestemt er lavet en masse gode, konkrete initiativer og aftaler på området det sidste halvandet år – blandt andet udflytningen af statslige arbejdspladser, moderniseringen af planloven og billigere færgebilletter.

Men overordnet peger Danmark på Vippen på, at finansieringen er helt utilstrækkelig, hvis partiernes fælles målsætning om et Danmark i balance skal opfyldes.

Politikerne på Christiansborg har igennem alt for mange år ganske enkelt lyttet for meget til de systembevarende embedsmænd på Slotsholmen og Finansministeriets regnemodeller, der viser, at stort er godt, og småt er skidt. Regnemodeller, der i overvejende grad fokuserer på BNP og BNI, når embedsværket skal måle på, hvor vores rigdom skabes, i stedet for at fokusere på den overskudsgivende nettoeksport, som i sidste ende er det, vi danskere lever af.

De sidste mange år er der blevet investeret markant i de store byområder, samtidig med at resten af Danmark er blevet forsømt. Det har skabt geografisk ubalance i Danmark. Og det skal der laves om på fremadrettet.

Pointen er, at når man politisk investerer i Det Lokale Danmark, investerer man ikke bare i de millioner af mennesker, der bor her, men også i det store flertal af Danmarks vigtige eksportvirksomheder. Dermed er en investering i Det Lokale Danmark en investering i hele vores velfærdssamfund.

De økonomiske investeringer og fordelingen af vores fælles rigdom er i dag til stor fordel for specielt hovedstadsområdet.

Alene beregnet på de statslige arbejdspladser overfører resten af Danmark omkring 28 mia. kr. til hovedstaden hvert år som følge af overrepræsentation af statslige arbejdspladser. Penge, som vi alle sammen pumper ind i hovedstadskommunerne.

Det sker, samtidig med at borgerne uden for hovedstadsområdet får dårligere service.

Faktum er nemlig, at kommunerne uden for hovedstadsområdet i gennemsnit bruger flere penge på overførselsindkomster og har færre penge til folkeskoler, ældreomsorg og fritidsaktiviteter til vores borgere. Læg dertil, at skattetrykket er højere i kommunerne uden for hovedstadsområdet, og du har en rigtig dårlig og uretfærdig cocktail.

I Jammerbugt Kommune oplever vi vækst i både arbejdspladser, tilflyttere og turister. Samtidig oplever jeg, at flertallet af vores borgere er glade. Men tænk engang hvad det kunne blive til, hvis vilkårene for vækst og udvikling blev fordelt ligeligt? Hvis man faktisk økonomisk begyndte at investere i de områder af Danmark, hvor størstedelen af borgerne bor, og hvor størstedelen af landets rigdom bliver skabt?

Det er let at give kommunalreformen skylden for den skævvridning, vi alle har oplevet de sidste 10-15 år. Jeg er dog overbevist om, at det store ansvar ligger på skuldrene af det system, som de sidste årtier har set på store dele af Danmark som en byrde og ikke det, vi rettelig er: En gevinst for hele landet.