
Ifølge en ny analyse fra Dataproces har udligningssystemet nu en forklaringsgrad på under 50 % for yder- og mellemkommuner.
Hver gang udgiftsbehovet stiger med én krone i en af landets yderkommuner, fanger udligningssystemet kun 46 øre. Det giver en forklaringsgrad på 46 %. Det skriver NB Økonomi på baggrund af en analyse, som Dataproces har lavet for Lolland Kommune.
For bykommunerne ser det markant bedre ud. Her er forklaringsgraden på 80 %.
“Lolland Kommune hører til yderkommunerne, der har den laveste sammenhæng mellem de afholdte udgifter og udgiftsbehovet, som opgjort gennem tilskuds- og udligningssystemet. Dette betyder, at en stigning i udgifterne på én krone i princippet vil blive kompenseret med 80 øre i bykommunerne mod 46 øre i yderkommunerne,” står der ifølge NB Økonomi i analysen.
Siden 2018 er udligningssystemet kørt mere og mere skævt.
”Fra 2018 og til 2023 er forklaringsgraden faldet dramatisk for yderkommuner, helt præcis fra 72 % til 46. For mellemkommunerne kan man sige, at systemet allerede i 2018 var kørt skævt med en forklaringsgrad på bare 55, og den er nu forværret til 49 %. Til gengæld er systemet stort set uændret for hovedstadskommunerne, som havde en forklaringsgrad på 86 % i 2018 og 85 i 2023,” skriver NB Økonomi.
Du kan læse hele artiklen i NB Økonomi her.