Halvdelen af de 1.000 statslige arbejdspladser, som skal nedlægges i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsøvelse, ligger uden for hovedstaden, skriver Jyllands-Posten.
Først flyttede de statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Nu bliver flere af de selvsamme arbejdspladser nedlagt i regeringens sparerunde. Det skriver Jyllands-Posten.
Men størstedelen af de statslige arbejdspladser, som skal nedlægges, burde ifølge forskningschef i Cepos, Karsten Bo Larsen, være koncentreret omkring hovedstaden, fordi det er her, den største andel af nye statslige arbejdspladser er blevet oprettet siden 2015.
Sidste år udgav Balance Danmark en analyse, der netop viser, at de to hovedstadslandsdele, København og Københavns omegn, har fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser siden 2015. Det svarer til mere end 2/3 af alle nye statslige arbejdspladser i perioden.
Ifølge Karsten Bo Larsen er forklaringen på, at sparerunden ikke i højere grad rammer hovedstaden, at dem, der bestemmer, hvor der skal spares og fyres, typisk sidder i hovedstaden og ofte vil skubbe besparelser og fyringer væk fra sig selv og ud i landet.
”Det er et velkendt fænomen i den offentlige sektor. Alle bureaukrater er meget påpasselige med at sikre, at deres eget budget bliver så stort som overhovedet muligt. Jo større budget, jo flere medarbejdere, jo større en chef er du, og det er med til at afgøre, hvor anerkendt du er, og hvor høj løn du kan få. På den måde er der altid en tendens til at spare på andre frem for dig selv,” siger Karsten Bo Larsen til Jyllands-Posten.
Du kan læse hele artiklen i Jyllands-Posten her.
Balance Danmarks analyse om den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser kan læses her.