Mediet NB Økonomi har lavet an analyse, der viser, hvor meget de enkelte kommuner taber og vinder på de udligningsgrader og varige særtilskud, som er fastsat i udligningssystemet.
Analysen viser en klar tendens til, at det er kommunerne i hovedstadsområdet samt kommuner med en høj indtægt fra selskabsskatten, der vinder stort på, at der ikke er 100 % udligning i Danmark.
– Der er en geografisk tendens, men også markante afvigelser. Årsagen til de markante afvigelser er, at den største ulighedsskaber i udligningssystemet er den begrænsede udligning på 50 procent af selskabsskatten, men derudover skaber de stigende forskelle i de skattepligtige indkomster også store forskelle, skriver NB Økonomi.
Mediet skriver også, at der i praksis er en tendens til, at kommuner med meget høje beskatningsgrundlag eller selskabsskatteindtægter bruger en relativt stor del af deres gevinst til at sætte skatten ned, og dermed er forskellen i penge til service ikke så markant, som ulighederne kunne antyde.
Du kan finde tallene for hver enkelt kommune her.
Selskabsskatten skævvrider Danmark
Balance Danmarks bestyrelse skrev sidste år en kronik i Avisen Danmark, hvor de netop satte fokus på selskabsskatten og det skæve udligningssystem.
I kronikken slog bestyrelsen bl.a. fast, at uligheden opstår, fordi staten modregner kommunernes indtægter fra selskabsskat i det såkaldte balancetilskud, så kommunernes samlede indtægter og udgifter stemmer. Så når enkelte kommuner får flere penge ind i selskabsskat, får alle kommuner færre penge i bloktilskud.
Det rammer størstedelen af landets kommuner hårdt, fordi indtægterne fra selskabsskatten er ekstremt ulige fordelt.
– Systemet er indrettet sådan, at en kommune får 50 % i udligning af det beløb, som kommunens indtægter fra selskabsskat pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet. Det gælder for langt størstedelen af landets kommuner. Omvendt skal en kommune, der ligger over landsgennemsnittet, betale 50 % af indtægterne i udligning. Resten beholder de selv, skriver Kim Ruberg, bestyrelsesformand i Balance Danmark, Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune og næstformand i Balance Danmark, og H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune, på vegne af hele Balance Danmarks bestyrelse i kronikken.
Resultatet heraf er i praksis en årlig budgetroulette, hvor udsving i selskabsskatterne har store økonomiske konsekvenser og skaber stor usikkerhed i kommunerne.
– I årene, hvor forventningerne til selskabsskatten pludselig nedjusteres kraftigt, vil langt hovedparten af landets kommuner vinde på det. Når selskabsskatterne pludselig stiger – som fx i tilfældet med energihandlerne – vil hovedparten af landets kommuner opleve et tab, som de kun kan hente hjem ved at reducere udgifterne på bl.a. de store velfærdsområder – børn, unge og ældre.
Balance Danmark foreslog sammen med 40 borgmestre i forbindelse med forhandlingerne om en ny udligningsordning i 2020, at graden af udligning af selskabsskat bør hæves kraftigt fra de nuværende 50 % – og gerne i sidste ende helt neutraliseres, så selskabsskatten bliver indregnet 100 % i udligningssystemet.