Regeringens planer om administrative besparelser i staten risikerer at undergrave tidligere politiske aftaler om udflytning af statslige arbejdspladser. Ifølge Balance Danmark rammer besparelserne i uforholdsmæssig grad arbejdspladser uden for hovedstaden – herunder arbejdspladser, der for blot få år siden blev udflyttet for at skabe bedre geografisk balance.
Regeringen har pålagt ministerierne at finde administrative besparelser for 4,5 mia. kr. i perioden 2026-2030. En gennemgang af planerne, som NB Økonomi har foretaget, viser, at der er næsten dødt løb i fordelingen af besparelser mellem hovedstadsområdet og resten af landet.
“Det er fair nok, at regeringen også ser på hele landet, og ikke kun på statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, men når man for 8-10 år siden gennemførte en historisk stor udflytning, så virker det nærmest komisk, at man nu fyrer på netop de arbejdspladser. De administrative statslige arbejdspladser er fortsat klart koncentreret i hovedstadsområdet, og derfor bør hovedparten af besparelserne også ligge dér,” siger sekretariatschef i Balance Danmark, Martin Ø. Carstensen, til NB Økonomi.
Skatteministeriet rammer landkommuner hårdt
Særligt Skatteministeriets område står for en stor del af besparelserne. Ministeriet skal reducere med omkring 610 årsværk, skriver NB Økonomi. Mange af stillingerne er placeret i kommuner, som tidligere har modtaget udflyttede statslige arbejdspladser – herunder Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Tønder og Horsens.
Nyvalgt borgmester i Middelfart Kommune, Anders Møllegård (V), undrer sig over udviklingen:
“Det er jo drønærgerligt, at de nu forsvinder. Tænk på dem, der er flyttet efter de her arbejdspladser. Vi mister jo i kommunen også vigtige arbejdspladser og skatteindtægter, og som jeg forstår det, så skal de opgaver bare laves af andre et andet sted, og gad vide, hvor det er.”
Også i Tønder mødes spareplanen med kritik. Borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) siger til NB Økonomi:
“Det her ser jeg naturligvis meget kritisk på. En af de største udfordringer for Tønder Kommune er netop mangel på statslige institutioner og arbejdspladser. Den ubalance, som til tider bliver større og større imellem nogle egne og nogle kommuner, lader sig ikke genoprette over den kommunale udligning alene. Det drejer sig efter min mening rigtig meget om statslige prioriteringer som infrastruktur, statslige arbejdspladser og statslige institutioner. Det ligner jo nærmest et mønster, at der kommer politiske aftaler, hvor der sker noget, men så smuldrer det langsomt. Det er jo set før.”
Risiko for tab af troværdighed
Hos Balance Danmark vækker udviklingen stor bekymring – også i forhold til den politiske troværdighed.
“Siden 2015 har hovedstaden samlet set fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser. Det vidner om en vedvarende, underliggende centralisering, som fortsætter uanfægtet af de politiske intentioner om et Danmark i bedre balance,” siger Martin Ø. Carstensen til NB Økonomi.
Han advarer om konsekvenserne, hvis både vækst og besparelser fortsat forstærker skævvridningen:
“Når man på den ene side taler om udflytning, balance og sammenhængskraft, og på den anden side accepterer, at både væksten og nu også besparelserne i praksis forstærker skævvridningen, så opstår der et alvorligt troværdighedsproblem. Det gælder ikke mindst over for de kommuner og medarbejdere, som allerede har omstillet sig efter statens beslutninger.”