Af Kim Ruberg, næstformand Danmark på Vippen. Debatindlæg bragt i Avisen Danmark d. 12. juni 2017.
For mange år i DR og de to andre ben i Bermudatrekanten, Gyldendal og Politiken, kan åbenbart lulle ellers fornuftige mennesker ind i et behageligt og beklageligt skyklappesyn på Danmark og verden. Anden forklaring kan jeg ikke finde på Egon Clausens kronik her i avisen d. 7. juni. En ellers velorienteret og velargumenterende forfatter gentager her ureflekteret en række af de ‘sandheder’, alle i hans omgangskreds, vel omkring to-tre kilometers radius omkring Trianglen på Østerbro, er enige om.
At de mennesker, der har størst nytte af skævvridningen af Danmark, er enige om, at denne skævvridning er fornuftig, kan ikke undre nogen. Men at de ikke forholder sig til fakta og andre menneskers virkelighed, er forstemmende.
Reelt er der i Egon Clausens kronik fem argumenter for hans påstand om, at det er hovedløst at flytte statslige arbejdspladser ud. Lad os se på dem en ad gangen.
#1 “Den voksende kløft mellem land og by er imidlertid uden dokumentation, og meget tyder på, at den har ringe bund i virkeligheden.”
Man skal være både blind og døv, hvis man ikke kan se den voksende kløft mellem hovedstadsområdet og Det Lokale Danmark. Selv hvis man er det, kan Egon Clausen blot se på Folketingsvalget i 2015, hvor netop denne protest var helt afgørende for valgets resultat. Hvis Clausen ikke kan huske det, kan han jo læse Kasper Møller Hansen og Rune Stubagers analyse af dette valg, som de netop har udgivet i form af bogen ‘Oprør fra Udkanten’, hvor de to forskere konkluderer: “analyserne i bogens kapitler (vil) til sammen vise, at valget i 2015 repræsenterede et oprør fra udkanten.”
Clausen kan også læse Danmark på Vippens hvidbog, ‘Et Danmark i balance er et rigere Danmark’, hvor en række af Danmarks førende forskere over 191 sider dokumenterer, at Danmark bliver trukket skævt, og at det både koster sammenhængskraft og velstand.
Eller Clausen kan læse det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvads bog ‘Udkantsmyten’, hvor han dokumenterer, at resten af Danmark hvert år understøtter hovedstaden med ca. 20 milliarder kroner – når udligningsordningerne er trukket fra.
#2 “Ikke desto mindre har nogle politikere travlt med at flytte hovedstadens institutioner til provinsen, for hvad de har i centrum, skal de også have i periferien.”
Der er vist ingen, der argumenterer for, at alle skal have det samme overalt i landet. Tværtimod er argumentet, at institutionerne skal placeres dér i Danmark, hvor de bedst spiller sammen med de erhverv, Danmark rent faktisk lever af. Og kære Egon Clausen. Det er altså ikke ‘hovedstadens institutioner’. Det er danskernes institutioner, og to tredjedele af de danskere, der betaler for og betjenes af dem, bor altså uden for hovedstadsregionen.
#3 “At den offentlige administration bliver forringet på grund af tab af viden, og dyrere på grund af øgede udgifter til husleje og rejseudgifter, betyder ikke noget i forhold til svækkelsen af København.”
Egon Clausen må vist være den eneste dansker, der mener, at husleje er billigere i København end i Det Lokale Danmark. Og rejseudgifter bør vel blive mindre, hvis institutionerne bliver placeret i de områder, hvor de erhverv eller befolkningsgrupper, de skal beskæftige sig med, befinder sig. Igen, to tredjedele af danskerne befinder sig uden for hovedstadsområdet, og ikke engang Egon Clausen vil vel argumentere for, at København geografisk ligger centralt i Danmark.
Og så er der den skamredne hest: Videntab. Selvfølgelig er der et videntab, hver gang en person går fra et job og bliver erstattet af en anden. Men de konkrete erfaringer har vist, at der er masser af velkvalificerede mennesker, der søger job i de udflyttede institutioner. Og alle tal viser, at ‘churn’, altså udskiftning af medarbejdere, er meget større i institutioner i København end uden for, så der vil næppe gå lang tid, før videnopbygningen er større i de udflyttede institutioner, end hvis de var blevet i København. Det har aldrig været tanken, at alle ansatte i København skulle flytte med. Tværtimod. De skal finde gode nye job, gerne i den private sektor, så de kan hjælpe København med at få en bedre balance mellem statsansatte og privatansatte. Og de udflyttede institutioner vil så gøre det samme, hvor de kommer hen, for der er forholdet mellem de to grupper det omvendte af København.
#4 “Bag dette ønske om decentralisering ligger en drøm om hver mands egen frihed, der er som hentet fra 68ernes mest anarkistiske fantasier.”
Nej, hr. Clausen. Bag ønsket om decentralisering ligger ønsket om at skabe rimeligt ensartede levevilkår for alle danskere og et ønske om at styrke de eksporterhverv, vi lever af. Det kræver en bred og fornuftig fordeling af uddannelser, ægtefællearbejdspladser og en bedre forståelse mellem statslige myndigheder og de erhverv, de samarbejder med. Det er kernen af, hvad decentralisering drejer sig om. Dine anarkistiske 68-fantasier står vist kun for egen regning.
#5 “Hvis der er noget, der hedder historiens lære, så fortæller den, at et folk, der ikke vil regeres fra centrum, er dømt til undergang.”
Ihh, hvor har du den fra? Jeg er selv historiker, og den har jeg dog aldrig hørt før. Måske tværtimod. Verdens mest succesrige økonomi, USA (Trump ufortalt!), har bevidst valgt at blive styret fra en lille by uden nogen form for egentlig real økonomisk aktivitet. Den næststørste økonomi, Kina, har det erhvervsmæssige og økonomiske tyngdepunkt på østkysten, men styres fra Beijing. I Europa er det økonomiske lokomotiv Tyskland styret fra Berlin, men de økonomiske og erhvervsmæssige styrkepunkter ligger i München, Frankfurt, Ruhr-byerne og Hamburg. De to europæiske lande, der har en centralisering, som minder om Danmark, er Frankrig og Storbritannien. Og se, hvordan befolkningen i de to lande reagerede i Brexit-afstemningen og sommerens valg i Frankrig, hvor alle de traditionelle partier blev udslettet.
Og så går det helt galt, når Erik Clausen bruger Jugoslaviens undergang som eksempel på, at en decentralisering kan føre til uro og borgerkrig. Jugoslavien var en forbundsstat, hvor en række folkeslag blev tvunget til at leve sammen under den kommunistiske magtelite centreret i hovedstaden i Serbien.
Det er på tide at forstå, at vi i Danmark er gået alt for langt i retning af centralisering, og at det produktive Danmark ikke i al fremtid vil acceptere at aflevere sine hårdt tjente penge til en hovedstad, der lever af at administrere dem, som skaber deres rigdom og store friværdier.
Kære Egon Clausen. Glem den ureflekterede københavnerfornærmelse. Grib tilbage til din barndoms vestjyske værdier om arbejdsomhed, stræbsomhed og ‘vi klarer det selv’. De værdier står os meget bedre end flyvske 68-fantasier.
Se Egon Clausens oprindelige debatindlæg her.