Af Kim Ruberg, næstformand Danmark på Vippen. Kronik bragt i Avisen Danmark d. 23/11-2017. 

De landsdækkende aviser i Danmark er ikke landsdækkende. I hvert fald ikke, hvis vi kigger på, hvor deres redaktioner og journalister befinder sig. Ser man bort fra Jyllands-Posten, som har hovedsæde i Viby J., og hvor 121 journalister har deres daglige gang, har de resterende otte landsdækkende aviser samlet set kun 18 journalister ansat på en fast redaktion uden for København. Det viser en rundspørge, vi i Danmark på Vippen har foretaget. Er det et problem? Ja, i høj grad.

Den store koncentration af journalister i København giver en skæv og ensidig fremstilling af Danmark. Jeg er selv tidligere journalist på Jyllands-Posten og ved derfor lidt om, hvor man som journalist finder sine historier: Det gør man der, hvor man lever og har sin hverdag. Når langt størstedelen af journalisterne på de landsdækkende aviser lever og ånder ét sted, mens størstedelen af danskerne bor et andet sted, skader det journalistikken og dermed dækningen af det danske samfund. Det giver en skæv og ensidig fremstilling af Danmark, hvor journalisten og fotografen tager hinanden under armen og rejser ud i landet, når historien fra det lokale Danmark skal skrives. Væk fra basen i hovedstaden. På reportagerejse ‘i udkanten’.

Om journalisten vil det eller ej, så er det helt automatisk med til at skabe et meget uheldigt billede af center og periferi. Og det har været med til at forstærke billedet af ‘udkanten’, selvom journalisten og fotografen ofte rent fysisk har bevæget sig mod centrum.

Diskussionen om de landsdækkende mediers fokusering på hovedstaden er ikke ny. I 2015 debatterede en række chefredaktører emnet i Presselogen på TV2 News. Christian Jensen, nuværende chefredaktør på Politiken – på daværende tidspunkt chefredaktør på Information, kom i programmet med en spot on analyse af, hvorfor koncentrationen af medier, chefredaktører og journalister i hovedstadsområdet er et problem: “Vi bor alle sammen i hovedstadsområdet, vi har vores arbejdspladser i hovedstadsområdet, vores journalister bor i hovedstadsområdet, de har deres berøringsflade i hovedstadsområdet. Hvor finder man historier som journalister? Det gør man ved at orientere sig og lytte til, hvad der sker hos venner, kolleger og andre. Det er en fødekæde, der gør, at vi kommer til at aflevere et indtryk af, at de store brydninger foregår i hovedstaden. Jamen det gør de, fordi det er det liv, vi lever.”

Det er en erkendelse, der vil noget. Mit håb er, at erkendelsen fører til handling. At de såkaldte landsdækkende medier og deres mange journalister i hovedstaden etablerer sig flere steder i Danmark for at kunne levere journalistik til danskerne, som alle kan se sig selv i. Det er nemlig ikke tilfældet i dag.

TV2’s mangeårige mellemøstkorrespondent og min gamle (dengang unge) ven og kollega Steffen Jensen har i løbet af de sidste måneder rejst rundt i Danmark for at blive klogere på, hvordan livet leves i de dele af landet, medierne kalder for ‘udkanten’. Udgangspunktet for Steffen Jensens tur rundt i Danmark, som han netop har skrevet et fremragende blogindlæg om på TV2.dk, var hans egen fantasi, som med Steffens egne ord “bryggede videre på de deprimerende beretninger og dystre fotografier”, han som dansker bosat i udlandet har set, hørt og læst i de landsdækkende medier herhjemme. En forestilling om mennesketomme landsbyer, “til-salg-skilte, der gror til med mos og slyngplanter.” En forestilling om, at “en stor del af det danske kongerige er så udpint, at det kun er et spørgsmål om tid, før sidste mand lukker og slukker.”

Den forestilling er dog langt fra hele sandheden. “En vrangforestilling om virkeligheden i mit hjemland,” som Steffen konkluderer i sit indlæg. En forestilling, som langt størstedelen af de millioner af danskere, der lever i det lokale Danmark, ikke kan nikke genkendende til. Det interessante er derfor kontrasten mellem mediernes beskrivelse af store dele af Danmark og danskernes egen opfattelse af deres hjem. En kontrast, der blandt andet – og måske især – opstår, fordi de landsdækkende medier ikke er til stede i hele landet.

I Danmark på Vippen udgav vi i efteråret 2015 en hvidbog, der kort og godt dokumenterer, at den værdi, vi alle i Danmark lever af, skabes langt væk fra hovedstaden. Danmark A/S er dybt afhængig af det lokale Danmark og de mange virksomheder, der er placeret her, og som bidrager til nettoeksporten. Hvorfor er det ikke den og mange andre gode og konstruktive historier fra det lokale Danmark, de landsdækkende medier fortæller? I stedet for at fokusere på forfald? Skyldes det netop den vrangforestilling om det lokale Danmark, som er let at forfalde til, når man har sin dagligdag i København K?

De landsdækkende aviser er private virksomheder, som i bund og grund kan placere sig lige der, hvor de har lyst. Men de landsdækkende aviser vil ikke overleve mange dage i sin nuværende form uden den massive mediestøtte, som alle danskere betaler til. I Danmark på Vippen har vi lavet en analyse af den danske mediestøtte, som viser, at 90 pct. af mediestøtten til de landsdækkende medier i 2016 blev udbetalt til medier i hovedstadsområdet. Derfor foreslår vi også en ny model, hvor mediestøtten blandt andet bliver givet på baggrund af, hvordan de landsdækkende medier er repræsenteret i Danmark. Kort og godt: Hvis du vil modtage støtte som et landsdækkende medie, er det et helt naturligt krav, at du også er til stede i hele landet med faste redaktioner og ikke bare journalister, der i ny og næ tager turen fra hovedstaden og ‘rejser ud’.

Derudover bør kulturministeren også stille krav til DR og TV2. DR flytter i 2018 flere redaktioner væk fra hovedstaden. Det er godt. Og det ser vi gerne endnu mere af. Modsat har TV2 i årenes løb flyttet flere og flere nyhedsjournalister fra Odense til København, hvilket er i klar modstrid med selve den grundlæggende idé i forbindelse med etableringen af TV2 i Odense. Derfor foreslår vi, at den danske stat, der ejer TV2, kræver af TV2’s bestyrelse, at den skal rette sig efter Folketingets oprindelige krav til TV2: At stationens journalistik og især nyhedsjournalistikken skal have sit udgangspunkt uden for hovedstadsområdet.

Derudover er jeg helt enig med de 35 borgmestre, som her i avisen den 14. november også slår et slag for en mediedækning i balance, hvor de blandt andet foreslår, at de regionale og lokale medier skal styrkes i forbindelse med det kommende medieforlig, som skal forhandles på plads i 2018. Lad os – for medierne, journalisterne og danskernes skyld – få skabt et nyt mediebillede, hvor de landsdækkende mediers tilstedeværelse også afspejler danskernes. Det vil komme alle til gavn.