I Dansk Industris redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 fremgår det, at landets virksomheder i overvejende grad peger på, at det mest afgørende rammevilkår for vækst og udvikling er fysisk infrastruktur. Der er altså en helt klar sammenhæng mellem mobilitet og vækst. Redegørelsen slår også fast, at et velfungerende transportsystem tiltrækker nye investeringer og skaber muligheder for klyngedannelse og tiltrækker udenlandske virksomheder.
”For nogle virksomheder er infrastrukturen så afgørende en faktor, at kvaliteten af infrastrukturen afgør, hvor virksomheden placerer sig,” skriver DI blandt andet i rapporten.
Også professor Lise Lyck berører emnet i Danmark på Vippens hvidbog, hvor hun slår fast, at:
”Fysisk mobilitet, herunder anlæg af veje, havne, færger m.fl., vurderes i regionalforskningen og fra de udførte anlægsarbejder at have afgørende betydning for erhvervsudvikling og bosætning og dermed for balancen mellem by og land.”
Netop derfor er det afgørende, at den fysiske infrastruktur også bliver forbedret i Det Lokale Danmark, hvor store dele af landets eksportvirksomheder holder til.
DI fokuserer i sin rapport på at eliminere trængsel, fordi det koster samfundet mange penge. I rapporten slår de fast, at der i dag spildes 80.000 timer hver dag på vejene – et tal, som ifølge DI vil stige voldsomt de kommende år. Eksempelvis påpeger de, at hvis trafikken som forventet stiger med 2,2 {c3b838752aebf6b858027999dfe3e5f82ec2c5fbcc971354d8c665d30b4dc221} om året, kan spildtiden stige til 500.000 timer om dagen i 2020 og 900.000 timer om dagen i 2030. Den samlede pris for samfundet vil dermed øges fra 13 mia. i dag til 25 mia. i 2020 og 48 mia. i 2030, slår DI fast.
I Danmark er der tradition for, at Folketinget laver brede forlig omkring nationale transportløsninger såsom motorveje og på tognettet, mens det er kommunernes ansvar at vedligeholde det underliggende vejnet i egne budgetter. Samtidig har regionerne forskellige regionale trafikselskaber, som står den offentlige transport. Ansvaret for en sammenhængende og afstemt transportløsning på tværs af landet er derfor delt mellem kommunale, regionale og nationale beslutningstagere, hvilket er en af de overordnede grunde til fraværet af en samlet plan for hele landets fysiske infrastruktur, som professor Lise Lyck skriver i Danmark på Vippens hvidbog fra 2015.
På trods af det mener Danmark på Vippen, at de seneste års trafikpolitiske beslutninger har bidraget til skævvridningen af Danmark. Derfor anbefaler vi, at man genopretter balancen i landet ved blandt andet at udbygge trafikkorridorerne langs strategiske strækninger uden for de største byer – eksempelvis Hærvejsmotorvejen og Kalundborgmotorvejen. Det er nemlig i de områder, landets højproduktive virksomheder holder til. Derfor foreslår Danmark på Vippen, at:
Statslige investeringer i infrastruktur i form af veje, jernbaner mv. (og telekommunikation) skal foretages, så de sikrer vækst, udvikling og lige muligheder for alle i hele Danmark. De statslige infrastrukturinvesteringer skal foretages, så de understøtter de områder i Danmark, hvor de økonomiske værdier skabes, hvormed de er med til at skabe et rigere Danmark og et Danmark i bedre balance.