Fakta om boligen Fakta om Trekroner Billeder af bolig og by Kontakt Trekroner
Lille område med plads til store armbevægelser
Mellem Limfjorden, skov og åbne heder ligger Trekroner: En række landsbyer, hvor foreningsliv og landbrug blomstrer. Her er aktiviteter for alle uanset fritidsinteresse og alder. Her er en velfungerende folkeskole, landsbyordning med SFO, børnehave og vuggestue samt tilbud om kommunal dagpleje til de mindste.
Mod syd byder Limfjorden vandhundene op til leg. Længere nordpå ligger Trekroner Idrætsforening som samler og aktiverer ildsjæle fra hele området. Og både i øst og vest venter vild natur. Det gør Trekroner til et lille område med plads til store armbevægelser.
Trekroner-området består af landsbyerne Bonderup, Trekroner, Bejstrup, Manstrup, Skræm og Haverslev/Holmsø. En række små intakte landsbyer, som ligger med deres oprindelige landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden og de små bakkeøer, som hæver sig op i retning mod dels Alsbjerg og Fjerritslev “øen”.
Befolkningstallet i Trekroner-området er pr. 1. april 2019 ca. 1.258 indbyggere.
Indkøbsmuligheder:
- Gode indkøbsmuligheder i primært Fjerritslev, men også i Brovst og Løgstør. Desuden er der en fin lille købmandsbutik i landsbyen Bonderup 2 km fra boligen.
Skole/daginstitution:
- Vuggestue, børnehave og skole fra 0.-6. klasse ligger nabo til boligen.
Offentlig transport:
- På skoledage er der busforbindelse til Fjerritslev flere gange om dagen. Desuden er der flexbusordning.