Af Anders Bloksgaard, museumsdirektør Limfjordsmuseet, Anders Have Espersen, Museumsdirektør Museum Mors, Anne Dorthe Holm, direktør Vendsyssel Historiske Museum, Britta Andersen, museumsdirektør Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Erik B. Kromann, museumsleder Marstal Søfartsmuseum, Gitte Ørskou, museumsdirektør, Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Henrik Gjøde Nielsen, konstitueret direktør Kystmuseet, Holger Reenberg, museumsdirektør HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Jens-Christian Hansen, konstitueret museumsleder Museerne i Brønderslev Kommune, Kim Ruberg, næstformand Danmark på Vippen, Lars Kærulf Møller, museumsdirektør Bornholms Kunstmuseum, Lars Nørbach, museumsdirektør Nordjyllands Historiske Museum, Ole Bisbjerg, leder af biblioteker, borgerservice og museer Billund Kommune, Sine Kildeberg, museumsdirektør Vendsyssel Kunstmuseum.

Kronik bragt i Avisen Danmark 24/1-2018. 

Hver gang du går ind på Statens Museum for Kunst i København, ryger der 237 kr. fra staten i museets kasse. Hver gang du går ind på Marstal Søfartsmuseum, lander sølle 14 statslige kr. i museets kasse. Det er den barske virkelighed, fordi museet i hovedstaden modtager i nærheden af 100 mio. kr. i statslig støtte om året, mens museet på Ærø kun modtager i nærheden af én mio. kr. om året.

Det er ekstremer i hver sin ende. Men ser man på den gennemsnitlige fordeling af midler til de knap 100 statsanerkendte museer og de fem statslige museer, tegner eksemplerne skræmmende nok det overordnede billede ganske fint.

En analyse, som landsforeningen Danmark på Vippen har lavet, viser nemlig, at 72 pct. af den samlede støtte til de danske museer udbetales i hovedstadsområdet. 7 pct. af den statslige støtte går til Aarhus, mens museerne i Aalborg og Odense hver får blot 1 pct. Tilbage er 19 pct. af statens støtte, som skal fordeles til museer i resten af landet.

Sammenholdt med museernes besøgstal giver det museerne i hovedstadsområdet 126 kr. i gennemsnit i statslig støtte pr. museumsgæst, mens museerne i resten af Danmark for hver besøgende får 42 kr. i gennemsnit. Museumsstøtten bliver altså helt skævt fordelt med en klar favorisering af hovedstadsområdet.

Forklaringen bag den skæve fordeling af midler er ikke, at der er flest museer i hovedstaden. Næsten tre fjerdedele af de museer, der modtager støtte fra staten, ligger uden for hovedstadsområdet.

Forklaringen er heller ikke, at der er flere museumsgæster i hovedstaden. Hovedstadsområdets museer har samlet set færre gæster (46 pct.) end museerne i resten af Danmark (54 pct.), selvom de får 2,5 gange så meget i tilskud.

Der er ikke nogen logisk forklaring på, hvorfor pengene fordeles, som de gør i dag. Den nuværende fordeling tager bl.a. udgangspunkt i et levn fra de tidligere amters beslutning om størrelsen på udbetalinger til museer i det pågældende amt og er derfor komplet utidssvarende.

Derfor er det positivt, at Kulturminister Mette Bock (LA) har lagt op til en revision af museumsstøtten, som med ministerens egne ord netop er “ulogisk og ofte tilfældigt eller historisk betinget.”

Museer i hele landet leverer vigtige bidrag til vores lokale og nationale kulturarv, og det er derfor under al kritik, at museerne uden for hovedstadsområdet får så bemærkelsesværdigt lille en del af de statslige midler at udvikle sig for.

Derfor har Danmark på Vippen anbefalet Kulturministeriet at gøre geografi til et væsentligt kriterie i en ny og mere gennemsigtig støttestruktur, som skal drøftes på en museumskonference afholdt af Kulturministeriet torsdag i denne uge. Det samme har flere af undertegnede museer gjort uafhængigt af hinanden. Til konferencen bidrager også to visionsgrupper nedsat af kulturministeren med deres forslag. I visionsgruppernes forslag er der ikke meget, der peger i retning af geografisk hensyntagen.

Tværtimod. Hvis politikerne vælger at lytte til den ene af de to visionsgruppers anbefalinger, vil det betyde en yderligere centralisering af midlerne, hvor de største museer, som vel at mærke ligger i de største byer, får mere i tilskud, og de mindre museer uden for de største byer får mindre i tilskud.

Til den nuværende geografiske fordeling af midler til museerne har kulturminister Mette Bock i forbindelse med udgivelsen af Danmark på Vippens analyse sagt, at det, der ikke kan forklares, ikke kan forsvares.

Det kan godt være, at visionsgruppernes anbefalinger kan forklares, men har man et ønske om mere geografisk balance, kan de ikke forsvares.

Hvis politikerne derimod vælger at lytte til de mange andre anbefalinger, som er givet af andre interessenter på museumsområdet, vil fordelingen af statens midler til museer blive mere ligeligt fordelt.

Næsten halvdelen af de 37 indsendte anbefalinger til Kulturministeriet kommenterer nemlig på den geografisk skæve fordeling af museumsstøtten og på vigtigheden af museer i hele landet. Det gælder interessenter i hele landet, herunder undertegnede museer samt 11 ud af 12 museer i Region Nordjylland, de Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Skagens Kunstmuseer samt Aalborg, Lolland, Guldborgsund og de fynske kommuner m.fl.

Vi håber, at kulturministeren vil tage det alvorligt, at så mange interessenter – hvoraf mange af os sidder med fingrene i problemstillingen dagligt – peger på geografi som et område, der hverken kan eller må overses i udarbejdelsen af en ny museumsstruktur.

For ikke alene er tilstedeværelsen af museer i hele landet afgørende for bevarelsen af vores fælles kulturarv. Museer i hele landet er også vigtige for tiltrækning af turister. Et erhverv, der er afgørende for det lokale Danmark, der med sine kyster og natur står for langt den største del af Danmarks turismeindtægter. Turismeindtægter, som har positiv afsmitning på kommunens økonomi, skabelse af arbejdspladser, boligmarkedet osv.

Museer i hele landet er et af de redskaber, vi kan bruge for at understøtte aktiviteten i det lokale Danmark og hermed de værdiskabende erhverv, som er placeret uden for de største byer, og som bidrager til langt den største andel af landets nettoeksport.

Prioritering af udvikling af museer, der ligger uden for hovedstadsområdet, er derfor vigtigt for vækst både i lokalområder og i hele landet. Det bør helt overordnet afspejles i en ny museumsstruktur.