07/09/2015
Planloven har i igennem mange år sikret fremgang i byerne, men har samtidig lagt låg på udviklingen i landzonerne. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny hvidbog, som foreningen Danmark på Vippen offentliggør på tirsdag.
Planlovens opdeling af Danmark i by- og landzoner har sikret udvikling og forandring i byerne. Men i landzonerne har loven hæmmet udviklingen og ført til stagnation.
Det konkluderer forskningschef i Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, i en analyse i hvidbogen ”Et Danmark i balance er et rigere Danmark,” som tirsdag offentliggøres af foreningen Danmark på Vippen.
Med respekt for naturen
Danmark på Vippen har i Hvidbogen søgt at afdække nogle af de faktorer, der har bidraget til skævvridningen af Danmark. Blandt de faktorer, der er undersøgt, er Planloven.
Danmark på Vippen understreger, at planloven sagtens kan moderniseres, uden at det behøver at gå ud over natur- og miljøbeskyttelsen.
”De, der advarer mod at ændre i planloven, udtrykker bekymring for at det kommer til at gå voldsomt ud over naturen. Men mange af de lempelser af planloven, som yderområderne har behov for, behøver ikke at gå ud over naturbeskyttelsen. Det handler blandt andet om at gøre det muligt for de små bysamfund at forny eller ombygge forældede faciliteter eller bruge gamle bygninger til nye erhverv eller formål, og her er der mange skøre eksempler på, at planloven med sine usmidige regler står i vejen for fremskridt og udvikling. Det skal vi naturligvis kunne gøre bedre. Det skylder vi alle dem, der arbejder hårdt for at holde gang i hjulene og skabe vækst i det lokale Danmark,” forklarer bestyrelsesmedlem i Danmark og borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth.
Næsten umuligt at bygge på landet
Planloven er den lov, der i Danmark regulerer den fysiske planlægning af arealer til bolig, erhverv og infrastruktur. Planloven, som vi kender den i dag, blev formet i 1970’erne, hvor landet blev delt op i hhv. byzoner, sommerhuszoner og landzoner. Formålet var at skabe en klar grænse mellem by og land, som gjorde det muligt at bevare natur- og kulturhistoriske værdier og varetage de primære erhvervs interesser. Derfor har der siden planlovsreformen i 1970 været forskellige regelsæt for udstykning, bebyggelse og anvendelse af eksisterende bygninger og arealer i landzoner og byzoner.
For landzonerne har det traditionelt betydet, at landet som udgangspunkt skal holdes fri for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
”Konkret betyder det, at det som borger de sidste 50 år har været langt nemmere at købe bolig eller byggegrund i en by end i mindre landsbyer, og at det slet ikke har været muligt uden særlige tilladelser og begrundelser at bosætte sig i det åbne land. Samtidig har der erhvervsmæssigt været mange restriktioner på etablering og oprettelse af virksomheder udover de primære erhverv i landzoner,” konstaterer fremtidsforsker Marianne Levinsen i analysen med titlen ”Planloven og fremtiden.”
Fremgang i byer, tilbagegang på landet
Ifølge analysen er konsekvensen, at den fysiske planlægning i Danmark siden 1970 har favoriseret fremgang i byer og tilbagegang i landområder. Og det har betydet, at de områder og kommuner med store landområder beliggende langt væk fra større byer har haft langt vanskeligere vilkår for at skabe vækst end byzonerne.
”På den måde har man via regulering trukket ny erhvervsmæssig og bosætningsmæssig kraft mod byer og byzoner og således været med til at fremme tilbagegangen i de områder, som nogle kalder yderområder i Danmark.
Planloven hæmmer derfor i langt højere grad bosætning uden for større byer og etablering af nye erhverv/virksomheder i de kommuner og områder, som i dag er ramt af tilbagegang af befolkning og arbejdspladser,” konstaterer Marianne Levinsen.
Forhindrer hensigtsmæssig udvikling
En del af problemet bunder ifølge analysen i, at staten over tid har tilført mange nye hensyn og såkaldte ’statslige interesser’ til planloven, som har gjort det stadig mere vanskeligt for samfundene uden for byzonerne at forny sig i takt med det stigende behov for forandring.
Dermed er planlovsområdet blevet et komplekst lovområde, som ifølge forskningschefen har gjort det langt nemmere at bosætte sig i byer og i byzone og til gengæld meget svært og næsten umuligt at bosætte sig i landzonerne.
På den baggrund anbefaler Marianne Levinsen i sit bidrag til hvidbogen, at planloven tages op til revision:
”Lovgivningen har tilsigtet eller utilsigtet skævvredet den lokale udvikling i mange dele af landet. Derfor trænger planloven og tilhørende love til en grundig revision og drøftelse af, hvordan den reelt kommer til at leve op til lovens formål om at fremme en hensigtsmæssig udvikling i hele landet for de enkelte regioner og kommuner,” konkluderer hun.
Planloven overhalet af virkeligheden
I Danmark på Vippen hilser bestyrelsesformand Jakob Fastrup idéen om en gentænkning af planloven velkommen.
”Planloven er en gammel lov, som efterhånden er blevet overhalet af virkeligheden. Idéen med by- og landzonerne var jo oprindeligt at sikre tilstrækkeligt med landbrugsjord til at undgå hungersnød. I de senere år er den så kommet til primært at handle om naturbeskyttelse. Problemet er bare, at opdelingen i by- og landzoner er et klodset redskab til at sikre naturbeskyttelsen, og derfor er loven kommet til at stå i vejen for den naturlige udvikling og fornyelse, der er brug for i landdistrikterne,” siger Jakob Fastrup.
Fakta:
Hvidbogen ”Et Danmark i balance er et rigere Danmark” offentliggøres tirsdag d. 8. september ved en høring i fællessalen på Christiansborg.
Efter høringen afholdes et pressemøde, hvor en række af hvidbogens bidragsydere sammen med bestyrelsesmedlemmer og medlemmer fra Danmark på Vippen vil svare på spørgsmål.
Hvidbogen vil fra d. 8. september kl. 14.00 være frit tilgængelig i PDF-format på foreningens hjemmeside www.balance-danmark.dk. Trykte eksemplarer af bogen fremsendes til medlemmer af pressen ved forespørgsel.
Danmark på Vippen er en forening, der siden 2014 har arbejdet for en bedre balance i Danmark. Foreningen består af en håndfuld virksomheder og 17 medlemskommuner fra det danske opland.