Tre bud på, hvordan Enhedslisten vil hjælpe yderområderne:

  • Lettere at låne penge: Enhedslisten foreslår, at staten opretter et pengeinstitut, der gennem en lidt dyrere landdistriktsobligation kan udstede lån. Partiet foreslår, at statskontrollerede Vestjysk Bank bruges som fundament for at skabe en samfundsbank.
  • Lokal fødevareproduktion: Al landbrugsstøtte skal målrettes til økologisk og lokal fødevareproduktion. Dermed skal landbruget omlægges fra store enheder til mindre, hvor eksempelvis svin ikke længere skal køres ud af landet, men kan blive i yderområderne og dermed skabe arbejdspladser her.
  • Styrk de socialøkonomiske virksomheder: Det skal gøres lettere at skabe arbejdspladser til personer, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet af den ene eller anden grund. Derfor foreslår Enhedslisten, at man opretter socialøkonomiske virksomheder, der ikke skal tænke på profit.

Kilde: Politiken

 Citater fra udvalgte folketingsmedlemmer fra Enhedslisten:

  • Pernille Skipper. Dr.dk, d. 4/8.15
    “Principielt synes vi, at det er en god ide at flytte statslige arbejdspladser ud i landdistriktsområderne, hvis det giver faglig mening.”
  • Johanne Schmidt-Nielsen. Partilederrunde på DR1, d. 16/6. 15
    ”Der bliver nødt til at være arbejde til hendes ægtefælde. Der bliver nødt til at være et godt fagligt miljø. Det er faktisk noget af det, man har gjort i Region Syd, hvor man har koncentreret sig om lige præcis det. Og så må man bare sige, at den her problemstilling er jo større end som så. For jeg synes, at den der centraliseringstendens, som har været i Danmark, har taget overhånd. Det er klart, at komplicerede hjerneoperationer skal samles på steder, hvor de er rigtig gode til det. Men det kan ikke nytte noget, at vi lukker de lokale skadestuer. At vi lukker de lokale fødekliniker. At folkeskolerne lukker. For det viser jo klart, at så flytter folk. Og så bliver det meget, meget lidt attraktivt for en ung kvinde som hende at flytte dertil.”
  • Frank Aaen. Jyllands-Posten d. 7/3. 15kommenterer på den splittede kommuneskat:
    ”Kommunerne, hvor fleksboligerne ligger, har udgifter til bl.a. veje og anden infrastruktur, så det lyder rimeligt, at de også får en del af kommuneskatten.”
  • Stine Brix. Jyllands-Posten d. 10/2. 15
    “Hvis vi ikke sikrer lånemuligheder og reelt økonomisk udvikling i landdistrikterne, knækker Danmark over. Det skal vi tage meget seriøst. Vi foreslår, at en statslig kreditinstitution skal træde til og yder de fornødne lån, der skal til for at skaffe liv på landet igen. Vi vil sikre, at staten får mulighed for at yde de lån, som markedet ikke kan tilbyde.”