Af Kim Ruberg, næstformand, Danmark på Vippen. Kronik bragt i Avisen Danmark d. 11. maj. 2017. 

For hele Danmark er det en rigtig god idé at flytte EU’s lægemiddelagentur (EMA) til København. I Danmark på Vippen støtter vi initiativet fuldt ud. Det gør vi ganske simpelt, fordi argumenterne for en flytning er rigtige. Det er nemlig de samme argumenter, som vi i Danmark på Vippen konsekvent har fremført, når vi argumenterer for en bedre fordeling af statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har udtalt, at EMA naturligvis skal placeres i København, fordi medicinalindustrien er placeret her, og agenturet skal på den måde tænkes ind i det eksisterende og stærke miljø. Samme toner lyder fra Dansk Industri, der påpeger, at København med en stærk lægemiddelindustri bør være særdeles attraktiv for EMA, som pga. Storbritanniens udtræden af EU skal flytte fra London.

I et brev til EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der er underskrevet af 40 prominente personer – herunder LO-formand Lizette Risgaard, direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad og formand for Danske Regioner Bent Hansen, sælger man København som “Europe’s own Medicon Valley in the Greater Copenhagen area.”

Store ord, men argumenterne er gode nok: Hovedstaden har en masse virksomheder, der er knyttet til medicinalindustrien, ligesom der er et stærkt og spirende forskningsmiljø og en god infrastruktur. Derfor støtter vi i Danmark på Vippen Københavns kamp for at få EMA.

Men vi gør samtidig opmærksom på, at argumenterne for EMA til København er de samme, som dem vi i Danmark på Vippen har brugt de sidste par år, når snakken falder på flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark. I sommeren 2015 vedtog vi sammen med vores medlemskommuner- og virksomheder en række principper for udflytning af statslige arbejdspladser, hvor vi lagde vægt på, at statslige arbejdspladser bør placeres dér, hvor de samlet set og langsigtet sikrer værdiskabelse for Danmark som helhed. Det overordnede princip lyder således:

Statslige arbejdspladser bør placeres dér, hvor de i størst muligt omfang understøtter eksisterende produktivitet, værdiskabelse, omkostningsbesparelser og vækst i de eksporterende eller importkonkurrerende erhverv.

En strategisk placering af statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er nemlig første skridt på vejen mod en reel vækststrategi for hele landet, som vil gøre Danmark rigere og sikre en bedre balance: Danmark lever af den overskudsgivende nettoeksport på ca. 250 mia. kr. årligt, hvoraf størstedelen bliver skabt i Det Lokale Danmark. En målrettet udflytning vil forbedre landets konkurrenceevne, det sikrer en bedre balance mellem offentlige og private jobs, det tilfører ressourcepersoner og skaber flere af de hårdt trængte ægtetællejobs, som vil gøre det lettere for virksomheder langt fra byerne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og så sikrer det ikke mindst, at en lang række styrelser, uddannelser og institutioner får direkte berøring med de områder, de faktisk arbejder med.

Sidstnævnte er interessant set i lyset af de argumenter, som hovedstaden nu bruger i kampen for at tiltrække EMA og de knap 900 arbejdspladser, der følger med. For på samme måde, som at EMA bør placeres i København, hvor agenturet skal tænkes ind i det eksisterende og stærke miljø omkring medicinalindustrien, bør vi gennem udflytning af statslige arbejdspladser skabe større nærhed mellem statsadministrationen, uddannelser, borgere og erhvervslivet og dermed styrke de stærke eksportmiljøer, der findes i Det Lokale Danmark.

I stedet for kun at fokusere på én klynge omkring hovedstaden bør vi fokusere på klyngedannelse i hele Danmark. Og netop derfor skal vi flytte statslige institutioner, uddannelser, styrelser og organisationer til de områder af Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv.

Det gælder eksempelvis Energistyrelsen, som i forbindelse med regeringens første udflytningsrunde udbyggede driftscenteret i Esbjerg. Det er helt oplagt at placere Energistyrelsen i Danmarks energimetropol, som samtidig ligger i overskuelig afstand til Siemens i Brande, Vestas i Lem og selvfølgelig offshore-industrien i Nordsøen.

Eller tag nu Fødevarestyrelsen, som stadig har hovedkontor i hovedstaden. I Randers ligger Europas største svineslagteri, i Aarhus verdens fjerdestørste mejeri. På uddannelses og forskningssiden har vi Agro Food Park i Skejby og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i Foulum. Den helt optimale og naturlige placering for Fødevarestyrelsen vil derfor være et sted midt mellem disse fire kraftcentre.

Listen er lang og kan udbygges yderligere, når vi samtidig kigger på de mange statslige styrelser, organisationer og virksomheder, som ikke på samme måde har et logisk tilholdssted rent geografisk.

Og hvor kunne det blive godt, hvis vi samtidig lader flere uddannelser følge med og på den måde øger antallet af relevante uddannelsespladser i eksempelvis Hjørring, Herning, Sønderborg, Svendborg, Kalundborg, Slagelse og Nykøbing Falster for bare at nævne et par stykker. På den måde kan vi i Danmark skabe erhvervsklynger i verdensklasse – til glæde og gavn for hele landet.