Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea og Jakob Fastrup, Formand i Landsforeningen Danmark på Vippen. Bragt i Jyllands-Posten d. 20/9-2017.
Folketinget bør prioritere en samlet vision for, hvordan et Danmark i balance kan udvikles og forankres, sådan som man bl.a. har gjort det i Sverige.
Den geografiske ulighed i Danmark er både markant og stigende. Der er store forskelle på at bo i Holstebro og i hovedstaden. Hvis den udvikling skal vendes, kræver det politisk bevidsthed og vilje til at investere i en langsigtet indsats.
En række indikatorer viser, at den geografiske ulighed i Danmark er markant. Lad os tage et par tal fra nogle af Ceveas seneste udgivelser:
I Rudersdal Kommune i Nordsjælland var middellevetiden i 2014 5,4 år længere end på Lolland.
I Gentofte Kommune var andelen af borgere med et dårligt fysisk helbred mere end 2,5 gange større på Langeland.
Siden 1981 er befolkningstallet steget i hovedstaden og i alle de nordsjællandske kommuner. I kommuner som Ærø og Læsø er befolkningstallet faldende.
I Rudersdal Kommune svarede 89,3 pct. af børnene i en undersøgelse i 2014, at de var glade for at gå i skole. Det samme gjaldt kun for 70,1 pct. af børnene på Lolland.
I en periode på et år, fra tredje kvartal i 2015 til samme tidspunkt året efter, blev der i København slået 39 job op på Jobnet pr. fuldtidsledig indbygger.
Folketinget bør prioritere en samlet vision for, hvordan et Danmark i balance kan udvikles og forankres, sådan som man bl.a. har gjort det i Sverige.
I Assens, Faxe og på Stevns var tallet mindre end to.
Husejere på Frederiksberg opnåede en værdistigning på deres bolig på mere end 210.000 kr. om året fra 2009 til 2014, mens husejere i 41 andre kommuner slet ikke oplevede en prisstigning i samme periode.
Der er altså væsentlig forskel på, om du bor i hovedstaden og omegn eller et sted, hvor der er lidt længere mellem husene.
Bor du i storbyerne, lever du statistisk set længere og sundere, du har flere naboer og gode pasningsmuligheder, og skolevejen er ikke lang, når dine børn bliver store. Der er flere muligheder for at skifte job eller få et nyt, hvis du bliver ledig, og det er økonomisk rentabelt at købe bolig.
Vi er nødt til at udvikle hele Danmark. Det kræver bl.a. investeringer i både fysisk og digital infrastruktur, og at vi sikrer flere uddannelser uden for de største byområder.
Folketinget bør prioritere en samlet vision for, hvordan et Danmark i balance kan udvikles og forankres, sådan som man bl.a. har gjort det i Sverige. Her fremlagde alle otte partier – fra højre mod venstre – i den svenske Riksdag i januar 2017 en fælles politik, der skal gøre det attraktivt at bo, leve og arbejde i hele Sverige.
Samme velvilje til at samarbejde på tværs af partierne ser vi meget gerne i Folketinget.
Og så er det værd at huske på, at politik på mange forskellige parametre påvirker udviklingen i hele Danmark.
Det gør det, når der formuleres skatteudspil, når der gennemføres nye boligpakker og indfases uddannelsesreformer.
Den bevidsthed bør være en del af arbejdet med store politiske tiltag.
Tænk, hvis vi benchmarkede alle reformer og ikke kun udvalgte lovforslag på, hvordan de påvirker den geografiske ulighed, sådan som man gør på eksempelvis klima- og miljøområdet?
Læs det originale indlæg her.