Af Kim Ruberg, bestyrelsesformand Balance Danmark, Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune og næstformand Balance Danmark, og H.C. Østerby (S), borgmester Holstebro Kommune og bestyrelsesmedlem Balance Danmark.
Kronik bragt i Avisen Danmark d. 4. juni 2023.
Nogle håndfulde energihandlere i Aarhus og Aalborg har tjent milliarder på at handle med el. Nu får børn, unge og ældre over hele landet en dårligere dagligdag på grund af energihandlernes overskud. Det er som sådan ikke energihandlernes skyld. Det skyldes Slotsholmens skæve udligningssystem.
Lad os først se på, hvordan en så åbenlys urimelighed overhovedet kan lade sig gøre, og derefter, hvad vi bør gøre ved det.
53 mia. kr. før skat. Det er overskuddet hos de otte største energihandelsselskaber i Danmark i 2022. Et overskud, der er 10 gange større end i 2021 og 53 gange større end i 2020.
De otte energihandelsvirksomheder har kontorer i Aarhus og Aalborg. Og det er ikke helt uvæsentligt. For bag de ekstreme profitter finder vi en anden interessant historie: Selskabsskatterne og den kommunale udligningsordning.
Isoleret set betyder energihandelsselskabernes overskud på 53 mia. kr. før skat, at der efter udligning er en regning på omkring 900 mio. kr., som skal fordeles blandt de mange kommuner, der har indtægter fra selskabsskatten under landsgennemsnittet.
Det skyldes, at staten modregner kommunernes indtægter fra selskabsskat i det såkaldte balancetilskud, så kommunernes samlede indtægter og udgifter stemmer. Så når enkelte kommuner får flere penge ind i selskabsskat, får alle kommuner færre penge i bloktilskud.
Det rammer størstedelen af landets kommuner hårdt, fordi indtægterne fra selskabsskatten er ekstremt ulige fordelt. Systemet er indrettet sådan, at en kommune får 50 % i udligning af det beløb, som kommunens indtægter fra selskabsskat pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet. Det gælder for langt størstedelen af landets kommuner. Omvendt skal en kommune, der ligger over landsgennemsnittet, betale 50 % af indtægterne i udligning. Resten beholder de selv.
Resultatet heraf er i praksis en årlig budgetroulette, hvor udsving i selskabsskatterne har store økonomiske konsekvenser og skaber stor usikkerhed i kommunerne. I årene, hvor forventningerne til selskabsskatten pludselig nedjusteres kraftigt, vil langt hovedparten af landets kommuner vinde på det. Når selskabsskatterne pludselig stiger – som fx i tilfældet med energihandlerne – vil hovedparten af landets kommuner opleve et tab, som de kun kan hente hjem ved at reducere udgifterne på bl.a. de store velfærdsområder – børn, unge og ældre.
Det er helt skævt, at hovedparten af landets kommuner på den måde straffes, når enkelte kommuner pludselig skovler penge ind. Og det skader direkte samarbejdet mellem kommunerne, når pengene fjernes fra den ene kommune, fordi nabokommunen er blevet rigere over natten.
Derfor foreslog Balance Danmark også sammen med 40 borgmestre i forbindelse med forhandlingerne om en ny udligningsordning i 2020, at graden af udligning af selskabsskat bør hæves kraftigt fra de nuværende 50 % – og gerne i sidste ende helt neutraliseres, så selskabsskatten bliver indregnet 100 % i udligningssystemet.
Modargumentet lyder ofte, at kommunerne fortsat skal have et incitament til at skabe gunstige rammevilkår for de lokale virksomheder. Men der er absolut intet, der taler for, at en ændring af selskabsskatten vil ændre på det. Kommunerne har fortsat rigtig mange andre og langt større incitamenter til at arbejde for vækst og flere lokale arbejdspladser. Det gælder ikke mindst øgede personskatter, behovet for at nedbringe udgifterne til offentlig forsørgelse og generelt hæve aktivitetsniveauet i kommunerne.
Til gengæld vil en øget udligning af selskabsskatten tage en meget væsentlig og grundlæggende uretfærdighed ud af kommunernes økonomi. Ikke mindst set i lyset af, at placeringen af de store virksomheder, som i enkelte kommuner sikrer store millionoverskud via selskabsskatten, er historisk betinget, som finansieringsudvalget også konstaterede i deres afrapportering i 2018.
Samtidig er placeringen af virksomhederne i høj grad påvirket af statslige investeringer i infrastruktur, uddannelsespladser og dermed adgangen til højtuddannet arbejdskraft etc. Der er ganske enkelt stor forskel på, hvilke kommuner der kan tilbyde store virksomheder attraktive vilkår. Og helt skævt bliver det, når statens egne selskaber, som på ingen måde er fordelt ligeligt i landet, også bidrager til at skævvride kommunernes økonomi via selskabsskatten.
Dermed skriver selskabsskatten sig ind i rækken af eksempler, som dokumenterer, at det nuværende udligningssystem ganske enkelt ikke fungerer. Skævhederne står i kø. Derfor stiller Balance Danmark et simpelt krav til Folketingets partier: Nedsæt en uvildig udligningskommission, som skal udarbejde et forslag til et helt nyt udligningssystem. Målet skal være et udligningssystem, der giver alle landets kommuner nogenlunde lige muligheder for at levere service til deres borgere – også i virkelighedens verden.
Med andre ord et udligningssystem, der reelt tager hensyn til forskelle i befolkningssammensætningen, socioøkonomiske uligheder og ikke mindst forskelle i de enkelte kommuners økonomiske udgangspunkt. Når det er sket, kan vi både tage debatten og indrette fremtiden på et sagligt og oplyst grundlag. Og mens vi venter på det, bør Folketinget beslutte, at energihandlernes overnormale profitter ikke må bidrage til en yderligere skævvridning af kommunernes økonomi via selskabsskatten.