Statslige arbejdspladser: Balance Danmark sender anbefalinger til ministre

Antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden stiger fortsat. Derfor har Balance Danmarks bestyrelse sendt tre konkrete anbefalinger til indenrigsministeren og ministeren for byer og landdistrikter.

I sidste uge udgav Balance Danmark en ny analyse om fordelingen af statslige arbejdspladser. I analysen dokumenterer Balance Danmark bl.a., at hovedstaden har fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser siden 2015. Alene fra 2022 til 2023 steg antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden med 2.081.

På den baggrund har Balance Danmarks bestyrelse sendt et brev til indenrigsminister Sophie Løhde (V) og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V), hvori Balance Danmark kommer med tre konkrete anbefalinger til regeringen og Folketingets partier.

  1. Nye eller udvidelser af statslige institutioner skal som udgangspunkt etableres uden for hovedstaden.
  2. En årlig redegørelse af fordelingen af statslige arbejdspladser på kommune- og landsdelsniveau.
  3. Evaluer udflytningsaftalerne ’Bedre Balance I’ og ’Bedre Balance II’.

Du kan læse hele brevet til indenrigsministeren og ministeren for byer og landdistrikter, hvor anbefalingerne bl.a. bliver udfoldet, lige her.

Statslige arbejdspladser: Balance Danmark sender anbefalinger til ministre