Dansk Sprognævn flyttede i 2019 – under stor protest – fra København til Bogense. Få år efter er styrelsen på en række områder nu mere effektiv, fortæller medarbejder til Fyens Stiftstidende.
”Det har været en udfordring, at vi har mistet så meget viden fra de medarbejdere, der ikke tog med. Men til gengæld har vi lige lavet årsrapport for, hvad vi har nået i 2020, og der er det vildt, hvor meget vi har præsteret i forhold til tidligere,” siger Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, til Fyens Stiftstidende.
Dansk Sprognævn flyttede til det nordfynske som led i danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, hvor omkring 5.000 arbejdspladser rykkede fra København til andre dele af landet.
Marianne Rathje peger på, at nævnet efter flytningen nu udgiver flere videnskabelige artikler. Og så er svartjenesten og medieomtalen også steget.
”Det er lige pludselig steget meget, hvor mange der ringer og stiller spørgsmål. Og så har vi også været meget mere i medierne. Vi har ikke været så meget i medierne i otte år, som vi har været i 2020.”
Særligt nybyggerånden er stor på kontoret i Bogense, siger Marianne Rathje til Fyens Stiftstidende.
”Det, at vi har været så mange nye medarbejdere, har nok gjort, at der har været sådan en “nybyggerånd”. Vi har gerne villet gøre det godt og vise, at det ikke er rigtigt, at nu kan sprognævnet ikke eksistere mere, fordi vi er flyttet til Bogense.”
Læs hele historien om Dansk Sprognævns flytning til Bogense i Fyens Stiftstidende her (kræver abonnement).
Foto: Nordfyns Kommune.