’På Kant’ af Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.
Indlægget blev bragt i Avisen Danmark d. 15. juni 2021.
Vi har alle fordelene, og vi vil beholde dem – og I andre skal blive ved med at betale for vores fordele!
Er det virkelig sådan, Danmark er blevet? Det ser det ud til, og det er forstemmende. Se bare på ugens store debatter.
De store universiteter og de store byer, der får en årlig milliardstøtte fra resten af Danmark, er i oprør over at skulle aflevere en lille del af deres overlod. Og på den lille bane ser vi det samme ske med de gymnasier, der stort set kun har velfungerende elever fra ressourcestærke familier. De vil bestemt ikke modtage mindre ressourcestærke elever. Det var ikke sådan, vi opbyggede det danske velfærdssamfund. Det gjorde vi ved at hjælpe og være solidariske med hinanden.
Det er det Danmark, der fra 1920’erne og fremad har opbygget og betalt for et universitet og videregående uddannelser i pragtfulde Aarhus. Et universitet og andre videregående uddannelser, der betyder, at op mod en tredjedel af byens indbyggere lever af og med videregående uddannelser. Uddannelser og jobs, der er betalt af alle små seks millioner danskere.
Det var det Danmark, der i 1980’erne stillede alle samfundsskruer om til fordel for en hovedstad, der var ved at synke ned i forfald, armod og politiske trakasserier. De fordele, Aarhus har af en stor koncentration af videregående uddannelser, er i endnu højere grad til stede i hovedstadsområdet. Her er der ikke kun tale om en stor koncentration af videregående uddannelser, men en endnu større koncentration af statslige arbejdspladser, kulturinstitutioner og en lang række andre fordele, alle vi danskere betaler for, og som vi gladeligt gav hovedstadsområdet, da de havde brug for det.
I dag er det andre dele af Danmark, der har behov for nogle af alle de fordele, der er givet til de store byer. Et af de behov er, at vores fælles uddannelsesinstitutioner bliver fordelt mere rimeligt i landet – og fordelt, så de spiller sammen med de virksomheder, der reelt skaber Danmarks værdier. Men hvad svarer de store byer så? Såmænd det samme, som de to største gjorde, da fremsynede mennesker ville skabe universiteter i Odense, Roskilde og Aalborg. Det er tåbeligt. Det vil aldrig lykkes. Der er ikke talent nok. Vi ødelægger de nuværende velfungerende universiteter. Det var lige så patetisk, snæversynet og egoistisk, som de helt samme argumenter er i dag fra dem, der nu sidder på flæsket.
Og nu bliver fordelsrytterne suppleret med gymnasierektorer og elevrådsformænd fra de samme områder – dem med alle fordelene. De fremmaner med alvorstunge miner rædselsscenarier for, hvor forfærdeligt det vil blive, hvis vi i Danmark sikrer, at vores gymnasieelever skal gå i klasser, der afspejler befolkningssammensætningen i Danmark.
Lad være med at lytte til mørkemændene og deres egoistiske, asociale og selvovervurderende falskspilleri. Lad os i stedet gøre, hvad der er godt for Danmark. Genopret balancen i landet, så alle danskere får nogenlunde lige muligheder for at leve og uddanne sig og nogenlunde samme andel af vores fælles skattepenge.